Om pensionatet

Klostergården er Bornholms ældste pensionat. Siden 1901 har det budt gæster velkommen fra nær og fjern. 
 
Pensionatet er indrettet i en hyggelig gammel firlænget bygård kun 50 meter fra kysten og ca. 100 meter fra stranden. Det ligger i et roligt kvarter i den gamle bydel få minutters gang fra Allinge centrum.

Pensionatet er løbende renoveret gennem årene. Den gamle stil og hygge er så vidt muligt bibeholdt. Pensionatets gamle historie er således stadig synlig i de fleste af bygningerne, hvor bindingsværket er bevaret. 
 
 I såvel de gamle sidebygninger som i hovedbygningen er der hyggelige værelser med eget bad og toilet. Det er muligt at leje eneværelser, dobbeltværelser eller familieværelser.
 
De to store opholdsstuer med sofaer og små hyggekroge er åbne mellem kl. 08 - 23.00 Der er mulighed for at se TV, tage sig et spil skak eller fordybe sig i en spændende bog. Frisk avis hver morgen.
 
Pension Klostergaarden byder på en lækker morgenmadsbuffet i verandastuen ud til den klippeformede have. Morgenmaden er gratis. 
  
I midten af bygningerne findes en idyllisk gårdhave, hvor man kan sidde og nyde solen, freden og suset fra Østersøen. 2 dage om ugen bliver haven ramme om en udendørs grill restaurant med salatbuffet og diverse grillede delikatesser.
 
I perioden fra ca. 1.juli til 1 august har vi en  Kaffe/The Salon som har åbent hver dag ml. kl. 14.00 - 16.30 hvor det er muligt at bestille hjemmebagte kager og boller, få en dejlig Cafe Latte eller andet, - også en frisklavet kop the fra Tante T. som kan nydes i vores dejlige gårdhave. 
 
Bor I på Klostergården, er der altid mulighed for at benytte gårdhaven. 

Vi håber at se Jer på Pension Klostergården. Skulle I have nogle spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Klostergården